Hvem er vi?

Navnet Mellemrum handler om alt det, der sker mellem mennesker.

Mellem eleven og læreren.
Mellem eleverne.
Mellem hjem og skole.
Mellem individet og fællesskabet.

Det er ofte her, vi finder både udfordringerne og mulighederne for at skabe forandring.

Det er det mellemrum, vi gerne vil arbejde med.

Vi tror på, at trivsel skabes sammen

Mellemrum er skabt af to mennesker med en fælles passion for børns og unges trivsel og for den skole, hvor de hver dag skal lære, udvikle sig og være en del af et fællesskab.

Vi arbejder begge i grundskolen og har erfaring med at arbejde tæt på elever, lærere, teams, pædagoger og skoleledelser. Gennem vores arbejde har vi oplevet, hvor stor betydning relationer, fællesskaber og de rammer, skolen skaber, har for det enkelte barns mulighed for at trives og deltage.

Det er udgangspunktet for Mellemrum.

Vi vil gøre en forskel dér, hvor hverdagen foregår

Vi arbejder praksisnært og tager altid udgangspunkt i den konkrete skole, klasse eller gruppe, vi møder.

Vi udvikler undervisningsforløb og indsatser, der er afprøvet og kan bruges i virkeligheden – og vi samarbejder med de professionelle omkring børnene, fordi de bedste løsninger skabes sammen.

Vi glæder os til at møde jer.

Menneskene bag Mellemrum

Mellemrum er skabt af to mennesker, der deler en interesse for elevers trivsel, fællesskaber og den skolehverdag, de er en del af.

Vores metoder er afprøvet og udviklet løbende gennem vores arbejde i praksis, hvor vi har set den positive virkning af de metoder, vi tilbyder i Mellemrum. Det betyder, at vi ikke kun arbejder med idéer og teorier – vi kender også den virkelighed, de skal fungere i.

Vi har forskellige erfaringer og perspektiver, men en fælles ambition: At skabe løsninger, der giver mening for både elever og de professionelle omkring dem.

Mød os herunder.

Anders Saurbrey

Lærer · Cand.mag. i Socialpsykologi og Læring · Inklusionsvejleder

Jeg har gennem mit arbejdsliv været optaget af, hvad der får børn og unge til at føle sig som en del af fællesskabet – og hvad der sker, når de ikke gør.

Jeg arbejder til daglig med inklusion, skolefravær og komplekse elevsager og har gennem flere år arbejdet tæt sammen med elever, familier, lærere, ledelse og andre fagprofessionelle.

Erfaring & faglighed

  • Arbejde på behandlingsskole og folkeskoler siden 2014
  • Cand.mag. i Socialpsykologi og Læring
  • Erfaring med inklusion og specialpædagogik
  • Specialiseret i skolefravær og komplekse elevsager
  • AKT og relationsarbejde
  • Koordinering på tværs af fagprofessionelle
  • Oplæg og faglig sparring for kolleger

Særlige faglige interesser:
Trivsel · Skolefravær · Relationer · Inklusion · Fællesskaber · Læringsmiljøer

Alexander Rehrmann

Ressourcepædagog · Inklusionsvejleder · Kontaktperson for udsatte unge

Jeg arbejder til daglig som ressourcepædagog. Min mission er at inkludere hver enkelt elev i den fælles læring og klæde både elever og teams på til at skabe et inkluderende, stærkt og meningsfuldt skoleliv.

Erfaring & faglighed

  • Uddannet socialpædagog i 2008
  • Arbejde som kontaktperson, i grundskolen samt på specialområdet
  • Erfaring med inklusion og specialpædagogik
  • Igangsat diverse trivsels- og læringsforløb til årgange og afdelinger.
  • AKT og relationsarbejde
  • Specialiseret i det fællesskabende klasserum, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd
  • Oplæg og faglig sparring for kolleger

Særlige faglige interesser:
At se det enkelte barn · Skabe trivsel · Styrke relationer · Bygge stærke fællesskaber · Inklusion · Stærke læringsmiljøer

To perspektiver – én ambition

Vi kommer med forskellige erfaringer, men vi mødes i troen på, at arbejdet med trivsel skal tættere på den hverdag, børn og unge faktisk står i.

Derfor kombinerer vi faglighed, praksiserfaring og nysgerrighed i vores arbejde med skoler.

For os handler det ikke om at komme med alle svarene. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål, forstå det, der allerede foregår, og sammen finde den optimale løsning på jeres behov.

Book os her.